Nyt i stuen – Puder og kunstplakater

Det er bare det bedste at hente pakker indeholdende nye ting til hjemmet – og jeg har hentet en del pakker på den seneste.

Og så har jeg selvfølgelig også handlet lidt på dba.dk og været på markeder…

Mine nye puder kom som de første – både de sorte velourpuder fra Bungalow samt de mønstrede i uld fra House Doctor.

De var begge på min”indkøbsliste” – se den HER

Da jeg var i Tisvilde forrige weekend, faldt jeg for de her sennepsfarvede hørpuder i en af mine yndlingsbutikker i Tisvilde – Esther’s Garage – HER

Tror vist – alt er vel på pudefronten i et lille stykke tid…

Og så kom der plakater…

De søde mennesker bag Maeght.com lod mig også bestille de kunstplakater, som ellers ikke kunne købes online for en lille måned siden –  Ihh hvor er jeg bare glad for dem.

Denne gang købte jeg rammer i egetræ i stedet for sortmalet træ, begge slags er fra Tapet Forum – Lille tip – hvis du køber dem i de fysiske butikker får du dem med rigtig glas, i stedet for plexi!

Og så var der lige de små ting – Hjul og greb!

De rigtige hjul er blevet monteret  på vitrineskabet – de findes ikke billige eller bedre andre steder, end HER

Grebet var også på indkøbslisten – porcelænshåndtaget måtte bare væk i en fart!!!

Og så har jeg altså fundet det smukkeste spejl – det er så perfekt i farve, størrelse, alder & patina, at jeg næsten kan få en tåre i øjenkrogen – virkelig et af disse vintage-fund, som man bliver en smule mere lykkelig af 🙂

Er det ikke bare fint?  – Passer perfekt til kommoden.

Forhåbentlig kommer min vinreol snart – så jeg kan vise “nyt i køkkenet” frem – men nu vil jeg snart gøre klar til en lang weekend i sommerhus med vovser og venner… Håber det skønne forårsvejr holder 🙂

Related posts

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *