Saint-Paul de Vence – Chez Andreas

Hvad skal man lave på en søndag, når det regner?

Desværre var to af loppemarkederne aflyst på grund af regn, så vi måtte finde på noget andet.

Nu var det ved at være frokosttid, så vi kørte til Saint Paul, som er en af de smukkeste middelalderbyer på kysten – det har alle andre dog også fundet ud af – så det er lidt af en turisfælde, men en spændende een af slagsen på grund af alle gallerierne – og selvfølgelig Frankrigs svar på Louisiana, der ligger lige uden for byen – Fondation Maeght.

Vi ankom til byen i silende regnvejr – så vi begyndte inde på cafeen på det store torv uden for bymuren – hvor der normalt bliver spillet Boules (Pétanque) i stor stil.

Og jo, de forstod at forsvare sig i disse gamle byer – her bliver du hilst velkommen af kanonen…

Der er rigtig meget spændende at se på …

Også springvandet fra 1615, som er meget berømt og malet af flere kunstnere.

På kirkegården for enden af byen – og uden for muren ligger flere store personligheder begravet.

Herunder Marc Chagall som også boede i byen fra 1966 til 1985 samt Aimé and Marguerite Maeght.

Men det var jo frokosten, vi kom fra…

Jeg kunne huske fra tidligere år, at der ligger et snedigt sted rundt om hjørnet og langs bymuren, så vi gav det en chance.

Chez Andreas

Andreas stod bag baren, da vi kom ind og bød os velkommen.

Og der var så meget lækkert at vælge i mellem – vi havde svært ved at beslutte os…

Det endte med Løgsuppe og Fois Gras !!! og hold nu op – Det smagte himmelsk!!! og så al maden er helt hjemmelavet, selv Fois Gras’en.

Og vælg endelig husets rødvin – super vin til pengene…

Andreas fortalte også lidt om stedet og maden, mens jeg beundrede indretningen – specielt alle de fine detaljer lavet i jern.

Det er én af Andreas’s venner der står bag.

Vi kommer igen til sommer, hvor vi kan sidde udenfor og nyde solnedgangen over bjergene

 

Related posts

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *