Nye kunstplakater?

De fleste af mine kunstplakater er jeg rigtig glad for, men der er alligevel nogle af dem, jeg gerne snart vil udskifte – eller måske bare flytte lidt rundt på?

Jeg har derfor været på jagt efter inspiration.

Plakaterne nedenfor koster  fra ca. kr. 100 og op til kr. 700, og er i forskellige størrelser.

Vil man vil ofre lidt mere, har All Posters en stor samling af sjældnere kunstplakater, typisk fra gallerier, og der er rigtig mange smukke at vælge i mellem, og husk altid at checke hos dem og Maeght.com først – de to steder er som regel billigst – og der kan være stor forskel!

Prøv også britisk Ebay,  fransk Ebay og dba.dk – der kan man være rigtig heldig indimellem.

Og på Instagram: Vintage_Cph har også rigtig meget godt.

Det med målene

Grundet de meget forskellige mål, kan det være svært at finde skifterammer i størrelser, der passer, standard er jo som regel cm. 40 x 50, 50 x 70, etc.

Derfor har jeg nogle gange beskåret plakaterne, når jeg har følt, der har været et naturligt sted at gøre det, se nr. 9 og link til nr. 9 – her har jeg f.eks. fjernet teksten forneden.

Denne plakat er også cm 51 i bredden, og kan derfor med lethed også beskæres med en halv centimeter i hver side.

Dog ville jeg aldrig gøre dette, hvis der er tale om en mere sjælden plakat – nogle af disse er nemlig blevet ret så værdifulde og handles efterhånden til meget høje priser og bør derfor indrammes permanent hos en professionel.

  1. PH-Lampe plakat – cm. 50 x 70 – set hos Permild & Rosengren – HER
  2. Sven Brasch plakat – “Kæledæggen” – cm 30 x 40 (fås også større) Set hos Dansk Plakatkunst – HER
  3. Deuxième Congrès Mondial des Partisans de la Paix – med tegning af Picasso – cm. 24 x 32 – set hos All Posters – HER
  4. Picasso – “Dame med Turban” – cm 70 x 90 – set hos All Posters – HER
  5. Galerie Maeght Dix Anx D’Edition –   cm. 52 x 75 – set hos Maeght.com – HER
  6. George Braque “Reclining Nude” – cm 61 x 46 – set hos All Posters – HER
  7. Egon Schielde “Embrace” Giclee tryk cm 46 x 61 – set hos All Posters – HER
  8. Kunstryk af Peytil – Him – cm 50 x 70 – set hos ThePosterClub – HER
  9. René Char kunstplakat med tegning af George Braque, cm 51 x 79/70 – set hos All Posters – HER

I min stue

I min stue har jeg for tiden seks plakater hængende:

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg flytter rundt på dem her, men ved min kommode, vil jeg gerne have to mindre plakater af Egon Schilde hængende.

“Small Tree in Late Autum” som jeg har købt for nogen tid siden og “Embrace”, nr. 7 fra min liste, som jeg netop har bestilt. Jeg tror, de vil klæde hinanden smukt.

I mit spisekøkken

De tre plakater ved mit spisebord er nok dem, jeg er mest tilfreds med, men jeg vil gerne have en fjerde plakat op mellem vinduerne, som helst skal harmonere godt med de andre.

Valget er derfor faldet på “Reclining Nude” af George Braque – nr. 6 på min liste.

Glæder mig til pakkeposten kommer…

Related posts

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *