Julemarkeder 2018

Så er der ikke længe til, at julemarkederne åbner!

Jeg har flere favoritter – men der er især nogle, der skal besøges.

Men først skal jeg altså forbi det kæmpestore loppemarked i Bellacenter.

Nogle af mine bedste kup er gjort her – man får bare altid noget godt med hjem…

BELLA CENTER LOPPEMARKED – 17. – 18. november 2018

For mere info – se HER

Photo credit: lacamelot

JULEMARKED PÅ VÆRNEDAMSVEJ OG TULLINSGADE – KUN ÉN DAG – LØRDAG D. 1. DECEMBER

Dette er et af mine favoritmarkeder, skøn julestemning, rigtig fine varer, og masser af spiselige fristelser også. Min veninde og jeg plejer at holde vore helt egen lille julefrokost efterfølgende på et af de nærliggende steder. En af de bedste dage i Julen!

 

CHRISTIANIAS JULEMARKED

Dette er også en af de uundgåelige. Det er simpelthen ikke rigtig Jul før end, jeg har været forbi her…

Her er julepynt, gaveideer og selvforkælelse.

Photo Credit: dengraahal.dk

Åbningsdage: 8. december til 20. december klokken 12-20.

Adresse: Den Grå Hal, Refshalevej 2, 1432 Christiania

Entre: Gratis.

Photo Credit: M E Antik – Christiania’s Julemarked

DRAGØR JULEMARKED – KUN I WEEKENDERNE I DECEMBER:

Det kan godt være, jeg er lidt forudindtaget, fordi jeg er vokset op herude, men Dragør er bare meget “Julet” – Den gamle by er jo i sig selv en juleudstilling..

Og midt på torvet, Badstuevælen, er der boder med Julevarer, diverse lækkerier og juletræer – men prøv også at se nogle af skønne butikker i gågaden for inspiration.

Photo Credit: visit-dragoer.dk

Åbningstider:

Lørdag & Søndag fra kl. 12-17 i weekenderne.

Herudover vil jeg gerne en tur om Kgs. Nytorv.

Glögg på Hviid’s, se D’Angleterre’s lys og videre til Nyhavns Julemarked.

Photo credit: storbycruise.no

Glæder mig allerede 🙂

Related posts

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *