Kalkmaling af møbler

Jeg har rigtig længe set på fotos af møbler malet med kalkmaling, men jeg har været meget i tvivl, om det var noget for mig.

Det skulle jo helst ikke gå hen og blive for “yndigt”. Jeg vil nemlig helst undgå et “hvidt og slidt” look – eller Chabby Chic på indretningssprog.

Men samtidig er man jo lidt Frankofil – så balance balance …

Selvfølgelig kan man altid male gråt, som jeg også har gjort mange gange – dog med mat almindelig maling, men nu har jeg fundet nogle farver, som jeg synes er interessante, og hvis man bare tilsætter en masse sort og metal, mon så ikke det går?

   
   

Farverne har jeg fundet på Kalkmaling.dk og de fire ovenfor hedder: Marsk, Sten, Sælskind og Tåge – herudover kan farverne tones med voks i forskellige farver – læs alt om det HER

Projektet bliver en del af en større ændring i køkkenet – og alt efter hvor godt, det kommer til at gå med møblerne – så får køkkenskabene måske også en tur.

Jeg har nemllig længe været træt af mit 00’er køkken i højglans – dog må bordpladen godt blive…

Men inden jeg går så langt, må jeg vist hellere lige vise, hvordan der ser ud nu.

Første offer for mit kalkmalingsekperiment blev et vitrineskab fundet brugt på dba.dk.

Jeg valgte farven “Marsk” som ikke er beigegul, som farveprøven, men derimod olivengrøn – og hertil klar voks.

Når jeg tidligere har malet møbler med almindelig træmaling har det minimum taget to dage, da to lag maling begge havde en tørretid på ca. 6-8 timer.

Men med kalkmaling går det vanvittig hurtigt.

De anbefaler ganske vist, at man maler to gange også med kalkmaling – det gjorde jeg ikke – det dækkede perfekt første gang.

Dette har nok noget at gøre med, at jeg ikke fortyndende malingen helt så meget, som man rent faktisk kan.

Anyways – lidt malertape på glasruden og så i gang…

Det tog mig ca. 2 timer at male skabet og efterfølgende give det klar voks.

Kalkmalingen er knastør på en time !!!

Jeg brugte en lille bøtte maling – 250 ml. til skabet – perfekt mængde og ca. en halv dåse voks.

Til malingen brugte jeg en helt almindelig pensel og voksen blev lagt på med en gammel bomuldsklud.

Her kan du se før og efter voks:

Og det endelige resultat:

Har dog planer om at skabet skal males hvidt indvendig – det når jeg nok til en af dagene.

Måtte bare lige dele min begejstring her og nu…

Jeg vender snarest tilbage med flere ændringer til mit køkken – med bl.a. et super Ikea-hack

Related posts

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Comment